18-03-2013

Imagine / Forestil dig, at...

(Dansk version af bloggen er placeret nedenunder den engelske.)

 

Imagine that you have moved from one end of the country to another. Sold your business and lost everything, you owned because you couldn´t get your child treated where you lived, because your family doctor wouldn´t refer and the region would not pay for specialist treatment in another Region. (In Denmark we pay very big taxes 50-70% of income to make sure that all people no matter position in the society can get hospital treatment, when they need it)...

 

Imagine that you have kept your calendar free of work, said no to artistic jobs and orders the next 2 months, so you can be with your child during surgery, hospitalization and rehabilitation....

 

Imagine that you and your child are coming to the hospital  for a long-awaited surgery, and you are called in to the doctor who will give your child the surgery  a few hours later.

 

Imagine that he dare not look you in the eye and instead has asked his chief  doctor to the task of talking to you before surgery and that this one instead says to you: "The surgery has been canceled because we´ve made a misdiagnosis. We frankly do not know what your child fails, but it may be a disorder somewhere in the central nervous so you must go back to Hillerød Hospital and have made ​​a neurological examination and investigation. Next outpatient time at Righospitalet will be in November 2013. "

 

Imagine all these things....

Take a deep breath and feeeeeeeeel the fellings deeep inside as a psychlogist , superviser or coacher would have said to you.....


                                   - Now you are in the shoes I wore last week.


I do not know how you would react, but I was completely in shock and sat and stared stiffly into the air didn´t hear the rest of the conversation, just concentrating on controlling my own temper and not explode into 3 sections by telling myself again and again, that doctors simply are human beings, and human beings can make mistakes sometimes, etc, etc, etc.

 

I did this for some days until I on Friday bewildered me out in front of the toilet mirror and saw the most traumatized and grieving face I've ever seen. "What a great facial expression" I thought, "surely it might be used for one or another constructively matter. Maybe somewhere there is a place where they just need a crying face like mine right now?" ....

 

- and coincidentally there were. Some people where shooting a shortfilm about Soren Kierkegaard at Assistants Cemetery in Copenhagen, where they just needed someone who could play a few scenes as a much grieving close relative of the philosopher. So 2 hours after I stood in a black crinoline from 1855 with steel struts corset  (pure torture) and 2 rattan rings sewn into the skirt which was 1 meter in diameter, my curly hair set up in old-fasioned princess hairstyle and with a terrific black hat with feathers and crying and  outliving my mourning, anxiety and anger on and off on command through a couple of hours in a funeral scene until the film crew had been given the sensitive expressions they needed. Here I was put to respond by contemporary women's anxiety characterized the reaction pattern because of Søren Kierkegaard's nephew, doctor physician  Henrik Lund, scandalous speech at the Kierkegaard funeral in 1855.

 

So I just howled through. Very constructive way to handle the situation. The shortfilm will be available on Søren Kierkegaard's grave at Assitens Cemetery, where from 7 May 2013 and will permanently be awailable by  QR code so people with iPad, mobiles and other QR scanners can see what happened on the ground 150 years ago.


Imagine ......


Lisbet Lark.

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Dansk version af box bloggen fra d. 18 marts 2013:

 

"Forestil dig, at..."

 

Forestil dig, at du er flyttet fra den ene ende af landet til den anden.  Afhændet din forretning og mistet alt, hvad du ejer, fordi du ikke kunne få dit barn behandlet dér, hvor du boede, fordi din praktiserende læge ikke ville henvise og regionen ikke ville betale for specialistbehandling i en anden Region.

 

Forestil dig, at du har holdt din kalender fri  for arbejdsopgaver, sagt nej til kunstneriske jobs og bestillinger de næste 2 måneder, så du selv kan være hos dit barn under operationen,  hospitalsindlæggelsen og genoptræningen.

 

Forestil dig, at du og barnet er mødt ind til en længe ventede operation, og du bliver kaldt ind til den læge, der skal operere dit barn om et par timer.

 

Forestil dig, at han ikke tør se dig i øjnene og i stedet har sat overlægen på opgaven med at tale med dig, og at denne i stedet siger til dig: ”Operationen er aflyst p.gr. a vi har stillet en fejldiagnose. Vi ved rent ud sagt ikke, hvad dit barn fejler, men det er muligvis en lidelse et sted i Centralnervesystemt, så I skal tilbage til Hillerød Sygehus og have lavet en neurologisk undersøgelse og udredning.  Næste ambulante tid på Righospitalet bliver i november 2013.”

 

 

Forestil dig alt dét

 

                                 - Nu er du i de sko, jeg havde på i sidste uge.

 

 

Tag en dyb indånding og mærk føøøøøølelserne dyyyybt inde, som en psykolog, superviser, eller coacher ville have sagt til dig ....

 

 

 

Jeg ved ikke, hvordan du ville reagere, men jeg selv gik fuldstændigt i chok og sad og gloede stift ud i luften hørte ikke resten af samtalen, koncentrerede mig blot om at beherske mig selv og ikke eksplodere i 3 afdelinger ved at fortælle mig selv igen og igen, at læger jo også bare er mennesker, og at mennesker kan begå fejl, o.s.v., o.s.v.

 

 

Det gjorde jeg så i nogle dage, indtil jeg om fredagen forvildede mig ud foran toiletspejlet og så det mest traumatiserede og sørgende ansigt, jeg længe har set. ”Sikket godt ansigtudtryk” tænkte jeg,  ”det må da kunne bruges til ét eller andet konstruktivt, er der ikke ét eller andet sted, hvor de lige står og mangler sådan et tudefjæs??.... ”

 

-og det var der sørmer ….. Tilfældigvis var der nogen, der var ved at optage en kortfilm om Søren Kierkegaard på Assistens Kirkegård, hvor de lige skulle bruge én til at spille et par scener som storsørgende nærtstående familiemedlem til filosoffen. Så 2 timer efter stod jeg i en sort krinoline fra 1855 med kjoleliv og stålkorset( ren tortur) og 2 spanskrørsringe syet ind i skørtet der var på 1 meter i diameter, krølhåret sat op i gammeldags prinsessefrisure  og med en forrygende sort hat med fjer og vrælede, kniksede og udlevede min angst  og vrede on og off på kommando igennem et par timers tid i en begravelsesscene, indtil filmholdet havde fået de følsomheder, de skulle bruge. Her blev jeg såmænd sat til at reagere efter datidens kvinders angstprægede reaktionsmønster på Søren Kierkegaards nevøs, lægen Henrik Lunds, skandaløse tale  efter jordpåkastelsen i 1855.

 

Så fik jeg lige hylet igennem. Meget konstruktiv måde at håndtere situationen på. Kortfilmen kommer til at kunne ses på Søren Kierkegaards gravsted på Assitens Kirkegård, hvor der fra den 7. maj 2013 og permanent vil være opstillet en QR-kode, så folk med IPAD, mobiler og andre QR-scannere kan opleve,  hvad der skete på stedet for 150 år siden.   

 

Forestil dig det.

Lisbet Lærke.