27-12-2012

Status for året 2012 / Status for the year 2012.

(Den danske udgave af bloggen ligger nedenunder den engelske)

 

English version:

 

The ways of destiny are past understanding. Sometimes tragic things happens in your life that turn up to give you new possibilities in uninspected fields. The fact that some doors closes behind you just means that some else opens.

 

That must be the essence of my fantastic year 2012. Being able to turn a terrible situation in one´s private life into an artistically active is a gift, one must be grateful to have had from the beginning. Nobody promised us an easy life from the beginning, therefore, please, don´t take it for granted that life is easy. 

 

 

My private life as well as my artistic life took a dramatic turn when I in May chose with a week's notice to leave Northern Jutland and go back and settle in North Zealand to get my daughter treated for her rapidly progressive lumbar deformity. A decision many people thought was the final blow to my artistic career, because I left my gallery up there. But I enjoy my freedom to work where I want to work and with the kind of art I want to work with and till now I haven´t regretted my decision one single second. 

 

 

Choosing no matter the personal price to take care of the most precious in my life and let me inspire artistic of her, and start letting my artworks jury, is one of the best decisions I ´ve ever made ​​in my life, and it is the reason my 15-years old daughter today is a very independent young woman and is so self-reliant both physically and mentally, that I feel comfortable being away from her for long periods, because I know I ´ve given her the tools she needs to live with my husband, her dad or alone for a period. 

 

 

I´ve practically in a half year moved myself from creating and exhibiting art in a small unheated cottage or on the street to exhibiting art in castles. Gone through international juried exhibitions both as a paper artist and as a painter, a development that will go on in 2013, where I´ve already have 2 juried exhibitions, The London Art Biennale 2013 at Chelsea Old Town Hall, London as a painter (one of the most prestigious in the world), and "The Art and Soul of paper" at Norwich University as a paper artist.

 

The last mentioned one is the newest. My very first huge piece of paper art created in Japanese WASHI-paper, "Magic Carpet" has gone through with my statement: 

 

 

“SOMETIMES THE MOST FRAGILE CREATURES HAVE THE GREATEST STRENGTH”,…….. - Inspired by my daugthers way of handling the situation.. 

 

 

My New Year resolution will be never to forget being interested in how other people is doing, still meeting other people where they are and with respect. Still giving an old or disabled person a hand, when he or she needs it. Still to be a human being with hair and skin, just as you´ll experience me in small character roles in film- and TV-productions of different kinds filmed in the last half year, in roles as everybody from traumatized single moms, to a New Year drunk in the highest social stratum of air to a dirty farmer's wife, who has just came in from the pig barn. 

 

 

No matter if they make me look like something a cat dragged in or I appear in an elegant red cocktail dress on the polished floors, I´ll basically still be ME, a living female creature of the species Homo Sapiens, who knows the art of surviving.

 

Happy New Year.

 

Lisbet Lark.

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o

 

Dansk udgave af bloggen:

 

Skæbnens veje er uransagelige. Nogle gange sker der noget tragisk i éns liv, som viser sig at give dig nye muligheder på uventede områder .  Men dét at nogle døre lukker sig bag dig betyder bare, at der er nogle andre, der springer op.  

 

Dét må være essensen af mit fantastiske år 2012. Dét at kunne vende en forfærdelig situation i éns privatliv til et kunstnerisk aktiv, er en gave, man skal være taknemmelig over at have fået fra begyndelsen. Ingen har lovet dig et nemt liv fra starten af, derfor er det ikke en selvfølge, at livet er nemt.

 

Mit privatliv såvel som mit kunstneriske liv tog en dramatisk drejning, da jeg i maj valgte med en uges varsel at forlade Nordjylland og rejse tilbage til Nordsjælland for at få min datter i behandling for sin hastigt fremadskridende lændehvirveldeformitet.  En beslutning, mange mente var dødsstødet for mit kunstneriske virke, fordi jeg forlod mit galleri deroppe.  Men jeg nyder min frihed til at arbejde dér hvor jeg har lyst til at arbejde og med den kunstart, jeg har lyst til at arbejde med og indtil videre har jeg ikke fortrudt det i ét eneste sekund.

 

Dét at vælge uanset den personlige pris at tage mig af noget af det dyrebareste i mit liv og lade mig inspirere kunstnerisk af hende, samt starte på at lade mine kunstværker censurere, er én af de bedste beslutninger, jeg endnu har truffet i mit liv, og den gør, at min datter i dag er meget selvstændig og er så selvhjulpen såvel fysisk som psykisk, at jeg med sindsro kan være væk fra hende i lange peroder uden problemer, fordi jeg ved hun klarer sig. Jeg ved, jeg har givet hende de redskaber, hun har brug for for at kunne leve med min mand, hendes far eller alene i en periode.

 

Jeg har praktisk talt i det seneste halve år udviklet mig fra at skabe og udstille kunst i en hytte eller på gaden til at udstille kunst på slotte. Gået igennem internationale censurerede udstillinger både som papirkunstner og som  kunstmaler, en udvikling, der vil fortsætte i 2013, hvor jeg har allerede har 2 internationale censurerede udstillinger i hus, The London Art Biennale som kunstmaler /optisk illusionist (en af ​​de mest prestigefyldte i verden), og "The Art and Soul af Paper" som papirkunstner.

 

Den sidste er den nyeste. Mit allerførste stykke papirkunst skabt i Japansk WASHI-papir, "Magic Carpet", der er kæmestort, er gået igennem med mit statement:  

 

”SOMMETIDER ER DET DE SKRØBELIGSTE SKABNINGER, DER BESIDDER DEN STØRSTE STYRKE”, …. - inspireret af min datter´s måde at tackle livet på.

 

Mit nytårsforsæt er stadig at være interesseret i, hvordan andre mennesker har det, møde andre mennesker, hvor de er, og med respekt. Give en gammel eller handicappet en hånd, når han eller hun har brug for det. Stadig at være et menneske med hår og hud, ligesom du vil komme til at opleve mig i små karkterroller i film-og TV-produktioner af forskellig art filmet i det sidste halve år, i roller som alt fra traumatiserede enlige mødre, til en  nytårsbrandert i de højere sociale luftlag til en beskidt bondekone, har der lige er kommet ind fra svinestalden. Uanset om jeg ligner noget, katten har slæbt ind, eller du ser mig i en rød cocktailkjole på de bonede gulve, vil  jeg dybest set bare stadig  være MIG, et levende hunkønsvæsen af arten Homo Sapiens , der kan kunsten at overleve.

 

Godt nytår!

Lisbet Lærke.