14-12-2012

The Grove in Izmir / Lunden i Izmir.

English version : (Dansk version findes længere nede)

 

I have always followed my heart no matter the consequences. Followed my intuition, done what I felt was the right thing to do. It has cost me a lot through life, but I´ve never regretted anything.


The last few days I have followed my little 6-shredded woven paper heart “The Swan Grove” (Svanelunden) all the way to this place where it will live forever:

 

 


It was born in one of the most modest cottages in Northern Jutland on  a cold frosty December day, as a part of a kind of artistically multitasking, because I also wrote my song: "I know it's not too late" that day. No one counted my little heart. In one way or another it ended up outside all my other exhibitions, an outsider in every aspect, even though it is one of the very first 6-shredded hearts and most beautiful 6-shredded hearts, I have created. A part of the move towards my even more advanced hearts with completely different designs on the front and reverse.



Today when you visit the brand new Paper and Bookart Museum in Izmir Turkey, you will find brilliant  art created by artists such as Matisse and Dali, but when you enter the museum, one of the very first paper artworks you meet is a little fragile paper heart at 12x13 cm. You will also find it on page 45 in the Turkish art book, published for the exhibition.

 

My little heart is fragile as life itself, fragile as peace, fragile in all its originality.

 

“The Swan Grove”, (Svanelunden)  welcomes you as a symbol of what it's all about in  the 3 floors big beautiful castle-like building, The Ballian House, namely the love of passion, love for all living creatures, love for nature, love for life and it reminds you that everything big has once been small.

It invites you into the grove, a quiet beautiful world for immersion, reflection, inspiration. What you are watching is a piece of art, about which an engineer once told me, while I was creating it, that it was impossible to construct and create, the forerunner of my later even more impossible heart, the 6-shredded with completely different front and reverse and over 70 million possible errors in, according to the engineer, a utopian idea, I might as well give up.

 

I'm just an uneducated artist, completely autodidactic but I have one ability that made it happen: I never give up, and that ability many of the other paper artists who exhibit at the permanent exhibition in Izmir also have, that's a part of the reason why we ended up there. Because we think utopian thoughts and try to realize them.  We who create art and make new inventions because we cannot help it. We continue to develop new, when others have given up long time ago.

 

An idea is only utopian until you make it practicable.

 

The museum unites the whole world since it contains art made ​​by artists from all over the world, and it reminds me of the 1st verse of my song: "I know it's not too late", which I wrote while I was creating ”The swan Grove” :

 

“One snowy day in December

The air was freezing to ice.

A day that I will remember

The day the world wouldn´t  rise.

 

But I know it´s not too late

To unify the world

But I know it´s not too late

To unify the world”

 

(Lisbet Lark, December 12th 2009)

 

 

With that song in my head, and knowing that my little heart has now found its place and mission in life, I leave my heart, my child, “The Swan Grove” (Svanelunden) in Izmir and go home after 4 amazing days as a guest in Turkey with wonderful cultural experiences, a huge event, I had not in my wildest dreams exspected. Thank you very much for the invitation to the opening of the Paper and Bookart Museum, thank you for letting my heart and me be a part of the permanent exhibition and thanks for recognition.

 

Lisbet Lark, Ege Universitete, Izmir, Turkey, Dec 14th. 2012.

 

 

 

-o-

Danish version:

Jeg har altid fulgt mit hjerte uanset konsekvenserne. Fulgt min intuition, gjort dét jeg følte var rigtigt at gøre. Det har kostet mig meget i livets løb, men der er aldrig noget af det, jeg har fortrudt.

De sidste par dage har jeg fulgt mit lille flettede 6-strimlede flettede papirhjerte " Svanelunden" helt til dét sted, hvor det kommer til at bo for altid.

Det blev født i ét af de mest beskedne  værksteder i Nordjylland, en kold frostvejr decemberdag, som en del af en slags kunstnerisk multitasking, for jeg skrev også sangen: "I know it´s not too late" dén dag. Ingen regnede det for noget. På én eller anden måde endte det udenfor alle mine andre udstillinger, en outsider i enhver henseende, selvom det er ét af de allerførste 6-strimlede hjerter og smukkeste 6-strimlede hjerter, jeg har skabt. En del af udviklingen hen mod mine endnu mere avancerede hjerter med forskellige motiver på forsiden og bagsiden.

 

Når du i dag besøger det helt nye Paper and Bookart Museum i Izmir Turkey, vil du finde fantastisk kunst skabt af kunstnere som Matisse and Dali, men når du træder ind i museet, er ét af de allerførste papirkunstværker, du møder, ét lille skrøbeligt papirhjerte på 12x13cm. Du vil også finde det på side 45 i den tyrkiske kunstbog, der er udgivet til udstillingen. Mit lille hjerte er skrøbeligt som livet selv, skrøbeligt som freden, skrøbeligt i al sin originalitet. ”The Swan Grove” (Svanelunden)  byder dig velkommen som et symbol på dét, det hele drejer sig om i den 3 etager store smukke slotslignende bygning, The Ballian House, nemlig kærligheden til passionen, kærligheden til alt levende, til naturen, til livet og det minder dig om, at alt stort engang har været småt, inviterer dig ind i lunden, en stille smuk verden til  fordybelse, eftertænksomhed og inspiration. Dét du kigger på, er et stykke kunst, om hvilket en ingeniør engang fortalte mig var umuligt at konstruere og skabe, da jeg var i gang med at skabe det, forløberen for mit senere endnu mere umulige hjerte, nemlig det 6-strimlede  med forskelligt for- og bagside og over 70 000 000 fejlmuligheder i, ifølge ingeniøren et utopisk projekt, jeg ligeså godt kunne opgive. Jeg er bare en uuddannet kunstner, helt igennem autodidakt, men jeg har én evne, der fik det til at lykkes: Jeg giver aldrig op, og den evne har mange af de andre papirkunstnere, der udstiller på den permanente udstilling i Izmir også, det er én af grundene til, vi er havnet der. Fordi vi tænker utopiske tanker og prøver på at realisere dem.   Os, der skaber kunst og opfinder nyt, fordi vi ikke kan lade være. Vi  fortsætter  med at udvikle nyt, når andre forlængst har givet op.

En ide er kun  utopisk, indtil man gør den  realiserbar.

 Museet forener hele verden, idet det rummer kunst fremstillet af kunstnere fra hele verden, og det minder mig om teksten til "I know it´s not too late", som jeg skrev samtidigt med jeg lavede Svanelunden"....

 

Med den sang i hovedet, og bevidstheden om, at mit lille hjerte nu har fundet sin plads og opgave her i livet, efterlader jeg mit hjerte, mit barn, "Svanelunden" i Izmir og rejser hjem efter 4 fantastiske dage som gæst i Tyrkiet med dejlige kulturoplevelser, et kæmpe arrangement, jeg slet ikke havde forestillet mig i mine vildeste drømme. Mange tak for invitationen til åbningen og fordi I lukkede mit hjerte og jeg ind på udstillingen. Mange tak for anerkendelsen.

 

Lisbet Lærke, Ege Universitete, Izmir, Tyrkiet, 14.december 2012.