06-11-2012

Det oversete.

Ja, så er jeg jo blevet dét, man kalder for en anerkendt kunstner i USA. Ikke fordi det er noget specielt bemærkelsesværdigt her i lille Danmark, men det er rent faktisk dét der er sket, fordi jeg nu har ”My Little Accordeon” med på en censureret udstilling i Ohio, og lige har haft julehjertekunsttykket ”Peace & Harmony” derovre på en rejsende udstilling også.

 

Det var sidste station på den 1 år lange rejse, der har ført mit lille flettede hjerte med et fredsbudskab rundt om jordkloden. Først her fra Danmark til Victoria i Australien, hvor den 1. fernisering var,…  også lidt rundt i Australien, hvorpå det blev sendt med SILVER udstillingen til Cleveland, Ohio, USA, hvor det blev udstillet under en stor papirkongres, der nu er slut. Der er sket en virkelig stor udvikling med mig som kunstner siden det hjerte blev sendt afsted fra P. Nørkjærs Plads i Hjørring efter en lille ceremoni d. 23/6 2011. F.eks. så har jeg bevæget mig fra at skabe min kunst på gaden i Hjørring i Nordjylland og direkte ind på de censurerede udstillinger i Ungarn og USA.

 

Fredsbudskaber er der rigeligt brug for i en tid, hvor man skal kæmpe sig til alting også den rette hospitalsbehandling. Resultatet af det sidste ½ års kamp for at få min 15-årige datter i behandling for sin hastigt fremadskridende skoliose, er, at hun nu har været til sin første konsultation på børneortopædisk afdeling på Rigshospitalet, og således er kampen for at nå fra Nordjylland, hvor der ingen hjælp var at hente og til det forjættede specialbehandlerland, Riget i København, allerede vundet.

 

Det er ikke nogen nem sag for lægeeksperterne at overtage. For udover skoliosen, viser det sig, at der også er en anden ting, der er blevet overset i Nordjylland. Ét eller andet usædvanligt, der vokser på hendes lændehvirvler og som forskubber dem vandret og sandsynligvis skaber skoliosen. Så nu går tiden med at vente på en MR-scanning og CT-scanning og på hvad lægerne på rygkonferencen beslutter sig til, at de vil gøre ved hende. For de kan ikke operere hende, før hun er udredt til bunds. Men vi ser fremad og nu er vi dér, hvor hjælpen er. Med den nye opdagelse på røntgenfotoet forleden, har jeg dog på fornemmeren at der ligger en endnu større kamp forude.

 

Indtil videre er  min datter og jeg dog styrket ud af oplevelsen. Vi er omstillingsparate og vi er begge ved at blive eksperter i, hvordan man lever livet og får noget sjovt, konstruktivt og personligt udviklende ud af en personlig krise og ventetiden i det danske sundhedsvæsen:

 

Marie er jo spejderleder, og da hun havde planlagt 2-3 spejdersommerlejre for 10-12 årige spejderbørn i sommerferien, tog hun af sted med sammenlagt omkring 70 spejdere med vandreture på op til 30 km o.s.v.. For som hun sagde: ”Min ryg bliver hverken værre eller bedre af, at jeg bliver hjemme, og noget skal ventetiden jo gå med”, hvorefter hun ansøgte om at komme på et ledertalentudviklingskursus med Det Danske Spejderkorps. Det har hun netop været af sted på her i efterårsferien, hvor den sammenkrøllede rygsøjle var ude at ligge i bivuark på den bare jord i en uges tid. Kurset fortsætter så med en projektopgave, hun skal aflevere efter jul.  Hun har jo sat sig for, at hun VIL VÆRE LÆGE, så derfor skal hun, når hendes nye klasse skal ud i praktik, ud på Herlev Sygehus i specialpraktik som læge. 1 måned efter, hun startede i sin nye skole her i Fredensborg, blev hun udtaget til Fredensborg Kommunes Nano Science talenthold for elever i 9.klasse, der har brug for flere faglige udfordringer, end Folkeskolen har at byde på. Så nu er hun udover, at hun følger undervisningen i 9.klasse, startet på undervisningen på Nano-Science talentholdet, der bl. a. foregår lige ved siden af Rigshospitalet på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, hvor eleverne bl.a. skal være med til at udvikle medicin skabt af sollys.  

 

Da jeg lukkede mit lille galleri / arbejdende værksted ned i Hjørring for at flytte til Sjælland med min datter d. 1/5, skrev jeg her i bloggen, at jeg var sikker på, at når nogen døre lukker sig, så er der andre, der springer op. Intet kunne være mere rigtigt, for udover at have bevæget mig fra at skabe min kunst på gaden i Hjørring til at have 2 arbejdende værksteder, ét i Tisvildeleje og ét i Fredensborg samt at være vandret direkte ind på de censurerede udstillinger i udlandet, så åbnede der sig en ny ”dør”, nemlig dén ind til film- og TV- verdenen, hvor jeg efter flytningen har haft flere små karakterroller i forskellige produktioner.

 

Senest en rolle i en etisk kortfilm på 5-8 minutter om en donorbørnsproblematik, der bliver produceret af 4 talentfulde og ambitiøse studerende på Ålborg & Københavns Universitet, AAU/  CPH, informatik. Filmen er en eksamensopgave, og når de har været til eksamen i den, skal den deltage i en kortfilmsfestival, hvorefter den bliver lagt ud på internettet til frit kik engang i februar 2013. Der vil blive lagt et link ind med nærmere oplysninger  her fra siden, når jeg modtager det fra dem. Efter 1 time og 15 minutters koncentreret arbejde foran kameraet på Østerbro i København d. 25/10, var mine 2 scener i hus med replikker, sang, og karakterskuespil, filmet fra en trillion vinkler. Der medvirker 2 andre skuespillere i filmen, 20-årige Ferdinand også Henrik Østergaard. Til det unge hold af kommende filmmagere vil jeg bare sige: Tak for et skønt og effektivt samarbejde og held og lykke med klipningen og jeres eksamen i filmen. Jeg glæder mig til at opleve resultatet. 

 

Men for at vende tilbage til dette blogindlægs tema, "Det Oversete", så vil jeg runde det af med den lille strøtanke, at fordi man undlader at undersøge og (af-)dække en bemærkelsesværdig begivenhed, ignorerer eller overser noget eller nogen, så er det altså ikke det samme, som at det ikke er der, at begivenheden ikke er sket eller at vedkommende ikke eksisterer.

 

V.h

Deres i allerhøjeste grad tilstedeværende

Lisbet Lærke / Lisbet Lark

26/11: Tilføjelse: Den etiske kortfilm, jeg har en rolle i, "Far til 104" er allerede blevet lagt ud på internettet:

http://www.youtube.com/watch?v=S_unhS5WcOI