13-10-2012

Spil fra galleriet...

 

Hvorfor jeg ikke deltager i de censurerede udstillinger i Danmark?

Det er der vist flere årsager til, og de har intet at gøre med mig eller mine kunstneriske evner. Nepotisme i kunstverdenen er en af årsagerne. Min manglende kunstakademiudannelse er en anden. Min alder er en tredie årsag.

 

 Ta´ nu en f.eks. en såkaldt professionel censureret udstilling som  Kunstnernes Efterårsudstilling, KE 12, der havde fernisering i går aftes på Kulturnatten i Den Frie Udstillingsbygning:

 

Da jeg kiggede i reglementet for KE12, var der ikke nogen alders- eller uddannelseskrav for, hvem der kunne søge og få antaget kunst på efterårsudstillingen. Der var et censureringsgebyr på 550kr, og der var en digital indleveringsperiode fra d. 3/9-  27/9 kl 24.00.

 

”D. 27/9 Kl. 24 låses alt uploadet materiale, og det vil ikke længere være muligt at redigere” (eller foretage yderligere tilmeldinger), står der i Reglementet, der er udfærdiget d. 25/6 2012..

 

D.v.s. alt, der afleveres efter dette tidspunkt, ville ikke komme med i censureringen. Sådan er reglerne også i udlandet, hvor de håndhæves konsekvent og professionelt for at alle skal sikres en retfærdig og lige behandling.

I dag fandt jeg en KE12- pressemeddelelse fra d. 23/9 2012 offentliggjort på internettet:

 

http://denfrie.dk/wp-content/uploads/2012/09/Presse-KE12-Kulturnat-DK-2.pdf

 

Jeg citerer lige:

 ”Det helt særlige ved KE er, at udvælgelsen af værker sker anonymt. Deltagerne får en chance for at få deres værker bedømt af et professionelt panel af kunstnere og kunstkritikere. Intentionen er, at de udvalgte værker bliver valgt ud fra væsentlige kunstneriske parametre såsom kvalitet og originalitet og ikke ud fra kunstnernes uddannelse, udstillererfaring og evt. markedsværdi.”

 

og lidt længere nede i pressemeddelelsen:

 

"Vi ved ikke på forhånd hvilket materiale vi har at arbejde med. Vi ved ikke før et par dage inden åbningen hvor mange kunstnere der skal præsenteres, hvor mange værker censorpanelet har valgt ud, og hvilke udtryk og formater værkerne har."

 

 

Fint nok, så slap de da for, at pressen stillede spørgsmål til udvælgelsesprocessen, selvom en lille klokke allerede burde ringe her: Der er nemlig ingen i censorpanelet, der er kunstkritikere. De er med en enkelt undtagelse alle kunstnere, der er uddannede på kunstakademierne. Så det altsammen galdt kun på skrift, virkeligheden blev en helt anden:

 

Jeg uploaded mit materiale allerede d. 12/9 og betalte tilmeldingsgebyret på  550kr online, og modtog en kvitteringsmail på, at min kunst og betaling for censureringen var registreret. Altså 15 døgn  FØR d. 27/9 kl. 24.00.

Kort før deadline, d. 27/9 om aftenen, modtog jeg og formentlig også alle andre tilmeldte en mail fra KE12 med følgende besked:

 

” Kære alle,

Vi har haft henvendelser fra flere kunstnere, der har oplevet problemer med at betale og uploade i dag. Derfor har vi besluttet at forlænge fristen for tilmelding og upload til fredag den 28. september kl. 11.30.

Med venlig hilsen,

bestyrelsen af KE12”.

 

 

Hovsa! Der røg anonymiteten allerede, for de må jo vide, hvem det er, der har henvendt sig, fordi de ikke kunne nå at aflevere til tiden,

- og Hovsa! Der overskred KE12 lige de regler, de selv havde sat op for censureringen ved at udskyde deadline til den følgende dag.

 

 

-og kort efter samme aften en kom mail med følgende ordlyd:

 

” Kære Lisbet Lark.

Tak for din tilmelding til KE12.

Så snart din indbetaling er registreret, vil du på denne mailadresse automatisk

modtage loginoplysninger og information om det videre forløb.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, KE”.

 

 

”Gud fri mig vel, hvor har de bare overhovedet ikke styr på det” tænkte jeg ”Hvor er de uprofessionelle!” …

- også blev jeg i tvivl om, hvorvidt den indbetaling og digitale indlevering, jeg havde foretaget d. 12/9 overhovedet var registreret, selvom jeg havde fået en bekræftelse på mail om registreringen af kunst og betaling allerede d. 12/9.

 

Da fristen var udskudt til næste formiddag, gik jeg derfor ind for at checke og ændre det uploadede materiale, og det lykkedes helt uden problemer for mig, selvom dpi-størrelsen på mine fotos af den uploadede kunst nu skulle laves om.

Kl. 7.00  den følgende dag gik jeg ind og checkede, om jeg fortsat havde adgang til at uploade kunst til censurering under punktet "Mit materiale", for deadline var jo blevet udskudt til d. 28/9 kl 11.30, men det kunne jeg ikke, for dér var min indlevering allerede blevet låst fast, stik imod beskeden i den foregående dags mail, der er citeret ordret her ovenfor.

 

Med andre ord: KE12 brød deres egne regler og udskød meget uprofessionelt deadline for aflevering til næste formiddag kl. 11.30, men altså kun for nogle og ikke for andre, fordi der var NOGLE BESTEMTE KUNSTNERE,  MAN VILLE HAVE MED PÅ UDSTILLINGEN, men som ikke kunne finde ud af at indlevere deres ting til tiden. Alle kunne have betalt deres gebyr og tilmeldt sig fra d. 3/9, så det er heller ingen undskyldning, at der manglede tid. Så dét, KE12 har anerkendt ved dette års udstilling er manglende disciplin, også har man ellers kun taget unge kunstnere ind, som var besluttet længe før censureringen. Vi andre kunne godt få lov til at betale gildet, men man kiggede KUN på, om pengene var indbetalt, ikke på kunsten. Rent fup. Meget nepotistisk.

 

Da jeg havde regnet hele den kunstneriske nepotisme ud, og den 12/10 kiggede i Kulturpas-kataloget for Kulturnatten, hvor KE12 havde fernisering, så fik jeg de klokkeklare beviser for min mistanke om aldersdiskriminering og for at man på forhånd vidste, hvem der skulle censureres igennem. Der står nemlig ordret citeret på side 37:

 

”304              DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING             

18:00-00.00   OPLEV KE12 I SAMSPIL MED DEN UNGE PERFORMANCE.

                     Både den Frie Udstillingsbygning og den 

                    omkringliggende have og plads forvandles på

                    Kulturnatten til én stor hyldest til unge upcoming

                    kunstnere. ”

 

Dét katalog i flere hundrede tusinde eksemplarer pakket i en svejset plastpose med badge og kort i var da trykt og pakket længe FØR censureringen fandt sted få dage op til udstillingen. D.v.s, man havde allerede for flere måneder siden på forhånd besluttet, at det KUN var de UNGE upcoming kunstnere, og også HVILKE, der skulle censureres igennem.  Hvordan kunne man ellers vide på forhånd, at de gennemcensurerede kunstnere var unge og at man ville få kunst ind til censurering, der egnede sig til opstilling i haven udendørs? Det kunne man da KUN vide på det tidspunkt, hvor kataloget skulle trykkes, hvis man på forhånd flere måneder før censureringen havde besluttet, HVEM og HVAD der skulle censureres igennem.

 

Så min manglende deltagelse på de censurerede udstillinger i Danmark, skyldes bestemt ikke at jeg er dum eller talentløs, for det har trods alt taget mig mindre end 3 år at komme fra at skabe min kunst på gaden i Nordjylland og til at udstille på de censurerede udstillinger i USA, men jeg synes faktisk at ovenstående fremgangsmåde ved en Statsanerkendt censureret udstilling i Danmark er en SKANDALE.

 

 Man skal vælge sine kampe med omhu, og overfor dén slags unfair behandling, fup og nepotisme kan jeg ikke stille noget op. Jeg som professionel kunstner gider ikke at ikke at være til grin, og deltager derfor fremover KUN i de professionelle (udenlandske) censureringer, hvor reglerne overholdes 100% og er ens for alle.

 

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det var mine nyopfundne og selvopfundne optiske illusioner, mine Half-aside malerier, "Jean" og "Ana", der var sendt til censurering hos KE12. Hvis du går ind og kigger på dem her på siden, det er de 2 førstfremviste malerier i dén video, der ligger under opslaget om half-aside malerier, og du bagefter går ind og kigger på KE12´s hjemmeside, kan du jo passende sammenligne kvaliteten, originaliteten og hjerneaktiviteten bag min kunst og dét som er antaget på KE12. De elementer, som de jo i følge pressemeddelelsen lægger så stor vægt på ved udvælgelsen til Kunstnernes Efterårsudstilling....

 

Ja, jeg siger ikke noget, jeg tænker bare mit....

 

Så her fik du årsagerne til, at du stadig må rejse helt til USA for at opleve min kunst udstillet. Min næste fernisering derovre er på den rejsende SILVER-udstilling d. 17/10 2012 i Cleveland OHIO, hvor jeg også for tiden udstiller på den censurerede udstilling "Watermarks Member´s  show". Du er velkommen til at smutte ind forbi og kigge på begge udstillinger, der finder sted på Morgan Paper Conservatorie i forbindelse med en enorm event, en papirkongres. Jeg er sikker på, de gi´r en kop kaffe, når du alligevel kommer forbi på vej til NETTO....

 

Nå, men jeg var afsted på Kulturnatten, bare ikke ind at se KE12.

Det havde jeg simpelthen ikke lyst til, efter at jeg havde oplevet det ovenfor beskrevne.

 

For jeg var nemlig inviteret ind at opleve noget meget mere spændende, innovativt og opbyggeligt, nemlig Udstillingerne i  Klimaministeriet, med klimaministeren, Martin Lidegaard, der lavede klimarigtigt mad til gæsterne. Hyggeligt og nogle meget spændende udstillinger.

Derefter var jeg inde at besøge det tidligere Statens Teaterskole, som nu hedder ”Statens Skole for Scenekunst”. En MEGET skæg oplevelse med en masse unge kommende skuespillere, instruktører, scenegrafer m.v. Hyggeligt krea-cafemiljø, sjovt sanserum, o.s.v.

 

 

 V.h.

Lisbet Lark / Lisbet Lærke.

 

NB: Nu er jeg jo ikke skruet sammen ligesom ”Bitterfissen” og andre anonyme bloggere. Jeg tør godt stå ved, hvem jeg er og ved mine påstande, så skulle du få lyst til at plukke en høne med mig om ovenstående beviselige hændelsesforløb i forbindelse med udvælgelsesforløbet til KE12, er du velkommen på tlf. 40 27 48 02. Hvis du er fra KE12, vil jeg være så fair over dig at fortælle dig på forhånd, at du skal være forberedt på, at din henvendelse ordret bliver citeret og  tilføjet blogindlægget her med dato og klokkeslet, og ligesom alle andre, der ringer mig op, skal du igennem et ”seriøsitetsfilter”, Bent Voldby, inden du stilles om til mig personligt. Bloggen her har i øvrigt mellem 300 og 600 læsere om ugen. Bare lige, så du er klar over det.Cool

 

30/10 2012: Tilføjelse:

Jeg har dags dato modtaget en indbydelse til at deltage i en panelbebat d. 10/11 2012 kl 14.00 med censorerne på KE12 i Den Frie Udstillingsbygning omkring det kritisable censureringsforløb ved KE12. Indbydelsen har den ordlyd, du finder lagt ud på nettet her på dette link et par afsnit nede ad siden.

http://denfrie.dk/events/alle/

Desværre kan jeg ikke stille med så kort varsel, fordi jeg den dag er engageret til anden side rent familiært og kunstnerisk, men denne blogs læsere må da meget gerne møde op og stille spørgsmål i debatten, der er offentligt tilgængelig. Tilsyneladende er der andre end mig, der har været kritiske overfor censureringsprocessen i år, ellers ville man vel ikke i huj og hast have behov for at lave en ekstra event i form af en udglattende og forklarende paneldebat.  Sjovt nok ser det ud til, at  har KE12  "glemt" at sende en pressemeddelelse ud om paneldebatten....

Lisbet Lark / Lisbet Lærke.

 

Tilføjelse d. 11/11 2012:

Set i lyset af ovennævnte censureringsforløb hos KE12, er det med slet skjult fryd, at jeg idag har modtaget besked om, at mine 2 første Half-aside malerier, mine nyopfundne optiske illusioner,"Jean" og "Ana", der blev kasseret ved censureringen til Kunstnernes Efterårsudstilling 2012 nu er blevet censureret igennem til én af verdens mest anerkendte udstillinger, "London Biennalen 2013", der foregår 23.- 26 januar 2013 i Chelsea Old Town Hall i London, hvor jeg udstiller dem under mit internationale navn, Lisbet Lark.

Dén, der ler sidst, ler bedst.

V.h kunstmaler Lisbet Lærke / Lisbet Lark