06-09-2012

Der går laaang tid, fra man sår til man høster....

Det har været en større logistisk planlægningsopgave at få samlet alle vores pakkenelliker fra 3 boliger, 1 i Hjørring og 2 i Tisvilde til en 4. på 14 dage, samt at få afhændet de 2 af vores 3 boliger, nemlig huset i Hjørring og min datters midlertidige bolig i Tisvilde, at få skoleflytninger, hendes behandlinger og undersøgelser, samt start i nyt job for min 53-årige mand til at gå op i en højere enhed, når der ikke er noget tid at tage af, men det er gået helt efter den planen.  Familien er igen samlet i en ny, fælles og superlækker atelierbolig i Fredensborg området, der opfylder vore fælles behov, nemlig tæt på skole, behandlingssteder og fritidsaktiviteter til vores datter og hvor der er et stort lyst sydvendt opvarmet atelier indbygget med et dejligt lysindfald til mig.

 

Tiden går bl.a. med at indrette den nye bolig, der giver mig lidt udfordringer. For eksempel er der 5 meter op til loftet og dermed lampeudtagene til strøm. Så for ikke at proppe ledninger i atelierrummet opad til, som jeg skal bruge til noget andet, har jeg lige måttet lyndesigne bl. a. en noget original gulvlampe ud af forhåndenværende effekter og materialer. Den er 2 meter høj og meget stilig. Men ellers er jeg flyttet ind i det sydvendte atelier med mine omkring 40 stk overlevende tropiske potteplanter, buske og palmer / træer, så stemningen i det sydlandsk inspirerede byggeri, akustikken og lyset i rummet nu nærmest bringer mig ind i den illusion, at jeg står og maler ved mine staffelier i en italiensk atriumgård. Det er med andre ord en skøn bolig, vi har fået, og vi trives alle 3.

 

Nu har jeg både et arbejdende værksted i Tisvildeleje til fremstilling af mindre værker i den lille bolig, (23m2), vi boede i hele denne sommer, og som vi stadig ejer, også har jeg et dejligt stort lyst og lækkert musik-, maleri,- installations- papirkunst og skriveværksted til større kunstneriske projekter her i vores nye bolig i Fredensborg området. Jeg arbejder fremover i Tisvildeleje 1-2 dage om ugen efter behov.

 

Jeg har med vores nye bolig fået meget kortere transport til kunstneriske opgaver og aktiviteter i Københavnsområdet, hvilket jeg allerede mærkede, da jeg deltog i de allersidste optagelser til Anders Michael Nielsens næste film, ”Genfærd”, som foregik hhv. på Hillerød Sygehus og ved Dragør Kirke. Optagelserne har stået på henover sommeren, og som så mange andre, der deltager i længerevarende produktioner, følte jeg et vist vemod, da de sluttede for mit vedkommende d. 24/8, hvor der i øvrigt også var fernisering på min 1. censurerede udstilling, ”9x12 Budapest”, der som navnet antyder løber af stablen i den Ungarske Hovedstad for tiden. Jeg kunne ikke nå derned, p.gr.a. andet arbejde samt privat flytning, så medens alle de andre billedkunstnere på udstillingen trippede rundt i stiletter med et lille glas i hånden og fejrede deres ny-vundne anerkendelse i Budapest, fejrede jeg dagen ved at tage på filmoptagelser i rollen som en traumatiseret mor i dyb krise i en hospitalsseng på Hillerød Sygehus.

 

Når man selv står i en rædselsfuld situation privat, hvor familien lever ufrivilligt adskilt p.gr.a. et sygt barn, der bliver mere og mere handicappet, er det en enorm udfordring at skulle spille en karakterrolle, som en traumatiseret og kriseramt mor, der mister sit barn, … og samtidigt, når man ikke er på arbejde i rollen at bringe ikke bare sit eget barn videre i behandlingssystemet, men også sig selv videre med stormskridt indenfor alle sine andre kunstneriske arbejdsområder, dvs., bruge situationen konstruktivt, vokse med alle opgaverne rent personligt…  - det tror jeg også, det ville være for en uddannet skuespiller.

 

Men livet er for dem, der lever det, og ikke for dem, der sætter sig selvmedlidende hen i en krog og lader det passere forbi. Når mit barn kan se sit voksende fysiske handicap som et livsvilkår, noget der bare kommer som en del af skæbnen, og som man så må indrette sig efter, og få det bedst mulige ud af, så kan jeg også. Derfor holdt jeg fast i, at min aktuelle situation i privatlivet ikke havde noget at gøre med den rolle, jeg spillede.

 

Når jeg var i rollen som Søs under optagelserne, kunne jeg sagtens slippe alt, der havde med udfordringerne på hjemmefronten at gøre og dykke ned i min egen indre dybe følelsesmæssige klangbund finde en helt anden mental tilstand frem og leve den 100 % naturligt ud foran et rullende filmkamera, indtil instruktøren sagde ”tak”, hvorefter jeg pakkede den væk i "rygsækken", snørede til og gang på gang var tilbage som mig selv under de næste instruktioner . Mine close-ups (næroptagelser) kom næsten alle i kassen i 1.  forsøg.

 

Jeg er under optagelserne 100% i rollen, vil gerne give folk en speciel oplevelse, levere noget specielt, hvergang kameraet er tændt, ligesom når jeg maler eller laver papirkunst og det er uanset, om jeg i filmscenen bliver brugt af instruktøren som et redskab til at få de ønskede ægte reaktioner frem hos en 10-årig børneskuespiller og hos en rutineret voksen skuespiller, eller om det er min filmkarakter, der er hoved-aktør i scenen. 

 

Jeg har den dybeste respekt og tager hatten af for de uddannede skuespillere, der i dagtimerne møder op til prøverne på én eller to kommende film- eller teaterproduktioner og i aftentimerne veloplagt stiller sig op på en teaterscene, hvor de giver sig selv 100 % for at give folk en live-oplevelse! Det er et virkeligt krævende job, de har.

 

Det har været fantastisk at opleve et professionelt filmhold arbejde, en instruktør arbejde, selv at blive instrueret, at arbejde sammen med mine ”filmbørn”, bl.a. stortalentet, 10-årige Alfred Larsen, med Karen-Lise Mynster, der har flere årtier bag sig som skuespiller og med et dygtigt og engageret crew, hvis arbejde på sådan et hold er ligeså vigtigt for resultatet og samarbejdet, som vi, der spillede rollerne. 1000 tak for samarbejdet.

 

Mit arbejde i forbindelse med novellefilmen ”Genfærd” er slut. Nu skal filmen klippes af andre i løbet af vinteren. Med hensyn til, hvornår filmen bliver vist og om den kommer på filmfestival og om den bliver vist i DK, - så er det som indenfor al anden skabende kunstnerisk arbejde:

 

Der går laaaang tid fra man sår, til man høster....

 

Lisbet Lærke / Lisbet Lark.