28-07-2012

Lidt om digtet "Introvert"

Jeg har med dette blogindlæg valgt at skrive lidt om baggrunden for mit digt ”Introvert”, som jeg skrev ind i det foregående blogindlæg.

 

Selvom jeg er professionelt skabende multikunstner, så er jeg altså ikke automatisk en del af oplevelsesturismen i Tisvildeleje.

 

Oprindeligt købte jeg lejligheden i november 2011 for at have et sted at overnatte periodisk i forbindelse med familiebesøg i København samt en stigende mængde kunstneriske arbejdsopgaver i Københavnsområdet.

 

Men skæbnen ville, at min 15-årige datter i jan-marts 2012 fik hastigt progredierende Skoliose, og at Region Nordjylland, hvor vi har boet siden 2006, svigtede ved ikke at lade hende undersøge og sætte hende i relevant behandling eller henvise hende til eksperthjælpen på Righospitalet i Hovedstadområdet med det samme. Derfor valgte vi at sælge vores store dejlige og lækre bolig i Nordjylland  for at flytte hen, hvor hjælpen til hende er.

 

Jeg flyttede over til den lille lejlighed i Tisvildeleje pr. 1/5 2012, hvor vi stadig sætter boligen i stand og hvor jeg også arbejder som professionel skabende kunstner, arbejder med filmindspilninger i Kbh. og har mit IKKE-OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE arbejdende værksted indenfor papirkunst, billedkunst, musik, tekster, novelleforfatteri, manuskriptskrivning, klaverspil og harmonikaspil, o.s.v.

 

Jeg har nu i løbet af de første par måneder fået kæmpet min datter igennem sundhedssystemet til den nødvendige behandling, der nu er nødt til at foregå på Rigshopitalet, fordi vi netop nu forleden fik at vide, at det er for sent med al anden forebyggende og ikke-operationel behandling. Dét dér med at halvgamle priviligerede mennesker, der har fået en livsledsager, fået børn, taget en uddannelse og haft en karriere, levet det meste af deres liv og nu er blevet såkaldt livsnydere, så kommer belærende og siger til mig: "Alle mennesker har problemer, jeg skal også have ordnet mit knæ", det kan jeg bare ikke bruge til noget som helst. Min datter er 15 år gammel og er ikke engang startet rigtigt på sit liv endnu. At stå foran en mor til en deformeret 15-årig, hvor ribbenene vokser ind og ødelægger de indre organer og klemmer om vejrtrækningen og sammenligne en række rygsøjleopertioner på denne med efterfølgende stor risiko for total lammelse fra halsen og nedad resten af livet p.gr. a fejlbehandling i hospitalsvæsenet med éns egne småskavanker, som man har fået som en naturlig følge enten af selvforskyldt dårlig livsstil ( f.eks. kraftig overvægt) eller et langt og aktivt liv, er totalt mangel på respekt, propertions- og situationsfornemmelse efter min mening.

 

Det er svært at flytte til et nyt sted, når familien er i personlig krise, lever adskilt med 450 km imellem mor og far, og jeg samtidig skal holde gang i min kunstneriske udvikling og karriere og komme fremad, men det går. Vi trives situationen taget i betragtning og har det fint med alle de FASTBOENDE i byen, som vi har fået hjælp fra. Tak for dét.

 

Jeg deltager i borgermøder og netværker på alle mulige måder i det omfang jeg har personligt overskud til det. Bl.a. var jeg med på det usynlige lokale frivillige "morgenoprydningshold", i Tisvildeleje, der hver morgen under den nyligt overståede og godt-vejrs-ramte event ”Musik i Lejet” stod op kl. 4.30, rykkede ud og tog det ekstremt beskidte arbejde med at rydde op efter de besøgendes udskejelser i byen natten igennem, tage sig af evt. hjælpeløse branderter på gaden, så Tisvildeleje næste morgen igen kunne fremstå ren, lækker og indbydende, når solen stod op og de næste kom for at nyde både den og den pragtfulde strand, og når folk vågnede op fra nattens festligheder for at tage fat på en ny dag med hamrende god musik og skøn stemning, leveret af knalddygtige lokale musikere.

 

Dejligt med masser af mennesker i byen og masser af liv og glade dage. Herligt.... -og dejligt at arbejde sammen med andre lokale om at gøre byen pæn igen.

 

Men jeg må bede sæsonturister i form af diverse sommerhusejere og andre ferierende om at respektere det ”Vil ikke forstyrres” skilt, der nu og da sidder på min dør. Dét, at man udefra kan se ind gennem mit vindue / dør, at jeg sidder og samarbejder med andre mere eller mindre kendte og professionelle kunstnere fra ind- og udland evt. ved min PC, maler, spiller  eller komponerer musik med hovedtelefoner på på mine musikinstrumenter eller er dybt koncentreret om at fremstille min avancerede papirkunst eller skabe anden form for kunst for åben dør (p.gr. a det er den eneste mulighed for lys og udluftning) i min lillebitte kombinerede privatbolig / værksted på 23 m2, er altså ikke ensbetydende med, at man bare kan invadere mig og tøffe ind i min lille helårsprivatbolig, som det passer én for at spørge om diverse praktiske ting eller få sine egne egoistiske behov dækket. Så skal man have slået et søm i, have instruktion i, hvordan en vaskemaskine virker eller andet praktisk, så kan man evt. henvende sig til  de sæsonåbne butikker m.v. langs Hovedgaden.

 

Vi, der er fastboende hele året, har også krav på et privatliv, og fred og ro, når vi beder om det, -og især vi, der har en vækstskabende virksomhed og arbejder hjemme,  men ikke selv tjener på turismen i området, er i vores gode ret til at sige fra.

 

Jeg arbejder og skaber min kunst bedst, når jeg har fred og ro, nyder min frihed ved ikke længere at være en del af oplevelsesturismen i Nordjylland, hvor jeg har haft over 18500 besøgende i løbet af de sidste 2 ½ år i mit arbejdende værksted og galleri indenfor billedkunst, kunsthåndværk, musik og tekster. Jeg har fået smag for den kunsteriske frihed til at arbejde og blive anerkendt for mit arbejde dér, hvor jeg har lyst, og synes, det er attraktivt for mig at være, så jeg har ingen aktuelle planer om at binde mig til eller et åbne et nyt offentligt frit tilgængeligt arbejdende værksted eller galleri med faste åbningstider, tilkaldefunktion eller fri adgang.

 

Men på ét eller andet tidspunkt, når familiesituationen har løst sig,  og jeg får lidt mere personligt overskud, føler jeg mig nok klar til at deltage i og skabe events i Tisvildeleje-området. For eksempel drømmer jeg om en dag at kunne åbne et Julehjertekunst museum i byen f.eks i forbindelse med ”Nisseville”-eventen op mod jul, med mine egne avancerede 4-6 strimlede flettede hjerter med forskellige motiver på for- og bagsiden konstrueret, tegnet, håndklippet og indflettet, som jeg selv har opfundet, og som jeg er den eneste i verden, der kan fremstille, og som ingen kan kopiere, fordi det ikke er muligt at fremstille skabeloner til dem... -hvis jeg altså kan få fred og ro til det…. – og kan få skrabet de økonomiske midler sammen til specialfremstillede udstillingsmonterer / permanente lokaler i midtbyen. Men foreløbig har vi lige et flytteprojekt, der skal fuldsføres, et barn, der er i behandling, div. medvirken i filmprojekter, nogle udstillinger rundt om i verden, herunder censurerede og alt sammen har forsinket min kreation af min næste julehjertekunstudstilling "H. C. Andersen Passion". Men den løber ingen vegne, den skal nok blive færdig før eller siden, om ikke andet så senest i det næste H. C. Andersen år 2015.

Alle, der ønsker kontakt til mig, et kunstnerisk samarbejde med mig, tale med mig om mine kunstneriske aktiviteter eller ønsker at booke mig til professionelle kunstneriske opgaver / events kan ringe eller SMS´e på tlf: 40 27 48 02, hvor vi har den arbejdsfordeling, at det er min mand, manager, netgalleriejer, m.v. Bent Voldby, der tager telefonen, besvarer SMS´er, sorterer de useriøse henvendelser fra, stiller de relevante videre og booker.

Alle FASTBOENDE i Tisvildeleje kan som sædvanligt bare kigge ind til en kop kaffe, såfremt, man ikke lige kan se, jeg sidder og arbejder.

 

 

Med venlig hilsen

 


professionelt skabende multikunstner

 

Lisbet Lærke / Lisbet Lark.

Novelleforfatter, komponist, tekstforfatter, international papirkunstner, julehjertekunstner, musikproducent, forlagsdirektør, papcollagekunstner, installationskunstner, statist, model/ statist, kunstmaler, designer, harmonikaspiller, klaverspiller, manuskriptforfatter, skuespiller, o. s. v.