25-07-2012

Udvikling, afvikling, indvikling.

 

Hvis man er i en fastlåst situation, kan det nogen gange hjælpe at gøre noget andet, end man plejer, bryde sine vaner, for godt nok er vi på mange måder styret af skæbnen, men det er vores eget ansvar at få vores liv til at fungere på de vilkår, skæbnen byder os og bringe os ud af de traumatiske situationer, den anbringer os i, uanset hvor fastlåste, vi føler os. Men det er hamrende svært, fordi en fastlåst situation ofte er opstået som følge af eller  medfører personlige tab, som gør at man bliver handlingslammet, føler sig afmægtig og risikoen for at gå i kronisk psykologisk selvmedlidenheds-bitterheds-selvsving lurer lige om hjørnet. Man fristes til at hænge fast i meningsløshedstrædemøllen, og bruge resten af sit liv på at finde meningen med dét, der er sket, og som man ikke kan gøre noget ved i stedet for at acceptere det som et livsvilkår:

 

Måske er der slet ikke nogen mening med dét, der har ramt én eller éns nærmeste. Det er bare noget, der tilfældigvis har ramt én, akkurat, som når maden brænder på, cyklen punkterer eller lynet slår ned. Men hvad gør vi så, når maden brænder på, cyklen punkterer eller lynet slår ned? …. Jo, vi renser gryden af og starter på en frisk portion næring. Når cyklen punkterer, vender vi den på hovedet og leder efter problemet / udfordringen, hullet i slangen, så vi kan gøre noget ved det og når lynet slår ned, tænker vi: ”Godt, det ikke ramte mig, der er heldigvis nogen der har det værre end jeg…”  

 

DER ER ALTID, NOGEN DER HAR DET VÆRRE END ÈN SELV…. – også bevæger tankerne sig hen i en mere konstruktiv retning, måske kan éns situation vendes  til en fordel.

 

Min og min families situation kan på mange måder betragtes som fastlåst lige nu, men vi gør os selv den tjeneste ikke at sætte os hen i en krog og kigge på, at livet passerer forbi eller vente på at andre løser problemerne for os (hvilket sjældent sker). Efter at være kommet igennem den første krisereaktion, forsøger vi aktivt på at tilpasse os de nye livsvilkår.

 

Men kan det overhovedet lade sig gøre at vende en forfærdelig livsituation til en konstruktiv og udviklende oplevelse?

 

…. Ja, det kan det godt, for det er den eneste måde man kan komme videre på.

 

Vores Skoliose- ramte 15-årige datter har været på en vellykket og skæg kanotur i Sverige med sin gamle spejdergruppe, Stygge Krumpen gruppe i Hjørring, derpå taget afsted på spejderlejren ”Plan 2012” i Holstebro, hvorfra hun er blevet hentet, fordi hun fik en afbudstid til Skolioserøntgenundersøgelse på Hillerød Sygehus, så er hun i Tisvilde hos mig et par dage, indtil der foreligger svar på undersøgelsen også tilbage. Så vi kombinerer ventetiden i hospitalssystemet med noget sjovt, for man skal ikke undervurdere den helbredsmæssige værdi af at have det sjovt, og når hun er beskæftiget med dét hun synes er allermest spændende og sjovt at lave kombineret med en masse opbyggeligt socialt samvær, så tænker hun ikke så meget over, hvad hun skal igennem, kommer hjem med en mental optankning, og vi andre får et veltiltrængt psykologisk åndehul midt i kaosset.

 

- også kombinerer vi i øvrigt ventetiden i hospitalssystemet med ventetiden på at få solgt vores bolig....

 

-og hvad bruger jeg så mit psykologiske åndehul for tiden  til?

 

Jo, jeg maler såmænd for første gang i snart et år. Laver dét, jeg skulle have lavet i Ungarn. Udvikler mine nye konkrete maleriteknikker udfra min klippestreg i papirkunstværkerne ”Sonja” og ”Maria”, der bliver udstillet på den censurerede udstilling ”9x12 Budapest” fra d. 24/8 2012… Malerteknikker, der nu kan lade sig gøre, fordi der i øjeblikket ikke er KATHON i den hvide akrylmaling, som jo hidtil har gjort, at jeg opfandt min egen måde at male på, perceptionismen, en surrealistisk streg…… Men den KATHONfri maling har åbnet nye muligheder for mig, og de skal bruges 100%...

 

Da jeg flyttede til Tisvildeleje d. 1/5 2012, havde jeg 4 forberedte lærreder på 40x50 cm (og KUN 4 lærreder) med mig fra Hjørring, for der var ikke plads til flere i den lille bolig, jeg bor i for tiden, og det går godt med udviklingen på dem:

 

I sidste blogindlæg efterlyste jeg udstillingsevents ind- og udland, der var interesseret i at udstille mine nye konkretmalerier.

 

Det 1. færdige maleri med en super enkel sort / hvid streg direkte inspireret af ovennævnte klippestreg, er allerede bestilt til en temaudstilling til efteråret, hvor jeg sammen med en række andre billedkunstnere er blevet opfordret til at skabe et kunstværk over en tekst skrevet af John Mogensen. Så jeg glæder mig til at skulle udstille maleriet ”Ensomhedens Gade nr. 9”.

 

Det 2. maleri, jeg har malet færdig, der er en type optisk illusion, ”Jean”, som blev censureret igennem på arbejdstegningerne til det kunstnerophold i Ungarn, der blev aflyst, er jeg blevet opfordret til at indsende til censurering her i Danmark i stedet for, hvilket jeg så overvejer… ”Jean” er bare for skæg til at have liggende i en skuffe, altså… Cool.... Maleriet ”Jean” tilhører en ny type optisk illusion, legebarnet Lisbet Lærke har opfundet, og som jeg kalder for: ”Half-aside”-malerier.

 

Det 3. maleri (og teknik),  jeg er gået i gang med at lære mig selv, er et forsøg på at male et portræt, hvilket er et ret ambitiøst projekt, da jeg aldrig har prøvet det før og ikke aner, hvordan man gør, og jeg ved lige nu ikke om det lykkes. Det har indtil nu taget et par uger at male. Men hvis man ikke prøver, ved man jo ikke, om man kan. Med mulighederne for at male med hvid maling følger også mulighederne for at male malerier med malerier med dybde i, lys og skygger i, f.eks. portrætter og landskaber, så det skal da naturligvis liiiiiiiiiiige afprøves.

 

Med den KATHON-fri maling føler mig som et barn med et stykke nyt legetøj, og de 4 lærreder bliver omhyggeligt udnyttet optimalt.

 

Udviklingen indenfor mine malerier betyder også, at vi kommer til at omstrukturere maleridelen af denne hjemmeside, så de abstrakte malerier uanset størrelse bliver anbragt på samme underfane for at udnytte pladsen bedre her på siden. 

 

Når afviklingen af alle vore forpligtelser i Nordjylland er tilendebragt, har vi dét, jeg med et godt gammeldags dansk ord kalder for en ”opbevaringsudfordring” i lejligheden på 23 m2. For selvom min maleriproduktion indtil videre har været begrænset, så bliver den jo ikke større i den nye bolig i Tisvildeleje eller lettere at opbevare på mine 23m2, så derfor er jeg i gang med at udvikle konceptet, så du kan leje et maleri ien periode, eller e.v.t. abonnere, så du kan få det udskiftet på dit kontor, e. l, en gang hvert 1/2 år. Ring allerede nu på 40 27 48 02 (Bent Voldby), hvis du er interesseret.

 

Dette bliver en opgave, som min mand , galleriejer, manager og min datters far, Bent Voldby, kommer til at varetage, når vores bolig i Nordjylland engang er solgt, og han flytter ind i ”dukkehuset” i Tisvildeleje. Han er myreflittig, har aldrig været arbejdsløs, men har som 53-årig realistisk set ikke de store chancer for at skaffe sig et nyt job i en krisetid. Så jeg er gået i gang med at udvide aktiviteterne, skaffe /  skabe flere  arbejdsopgaver til ham ( og mig selv) og glæder mig til at få ham ind i firmaet på fuld tid.

 

Bent er en super stabil fyr, har 30 års ledererfaring indenfor Forsvaret, hvor han arbejdede, da vi ved en fejl i forbindelse med Forsvarsforliget 2005-2009, blev sendt til Nordjylland i 2006 med 3 store børn, hvor det viste sig, at der ikke var noget job til ham alligevel, hvorpå han gik ud og fik sig et fast job hos ARRIVA. Så han ønsker sig et nyt job gerne i dagtimerne med base i Nordsjællandsområdet. Derudover, så er han jo min afsindigt dygtige manager og (net)-galleriejer, uden ham var jeg ikke dér, hvor jeg er idag rent kunstnerisk. Han er dygtig til at se de ressourcer i andre mennesker, som ingen andre kan se. Så hvis du har brug for sådan en dygtig og flink fyr i din virksomhed, så ring til ham på 40 27 48 02.

 

Han kommer også til at bistå mig i en haveentreprise, vi  i Octopus Art I/S har fået pr. 13/7. Jeg har altid hentet inspiration til min kunst og musik fra alt levende omkring mig, mennesker, planter, dyr, men jeg bor i en lille lejlighed, så derfor har jeg valgt på denne måde at kombinere det nyttige med det inspirerende…. – og vi ønsker os flere opgaver af denne slags. 

Lisbet Lærke.

 

Tilføjelse skrevet d. 31/7: Nå, det var effektivt med dette blogindlæg og en anbefaling fra mig. Nu har min mand Bent Voldby fået sig et virkeligt godt job og er fastansat fra starten af pr. 1/9 2012 i Gladsaxe. 

D. 2/8 2012: Rettelse til blogindlæg: Vi har p.gr.a mandens job i hovedstadsområdet allerede opsagt haveentreprisen i Tisvilde midtby, for dels har vi ikke brug for den og dels må der være andre i lokalområdet, der kan lave arbejdet i, og som bor tættere på end vi kommer til. Nu skal vi nemlig bare lige have løst en boligudfordring, for der er langt at rejse fra Tisvildeleje til Gladsaxe hver dag og bo på 23 kolde m2 med 5 arbejdende værksteder, en hund, en lettere handicappet teenager og ikke noget plads til mandens arbejdstøj m.v.

 

Vi ønsker os nu en atelierbolig på 3-4 værelser i den nordlige del af  Københavnsområdet /Nordsjælland, gerne med et godt lysindfald / solrig / pæn udsigt / højt til loftet / gerne nybyggeri / handicapvenligt / ikke altfor dyrt. Ring hvis du har sådan en dejlig lejebolig stående og gernevil have et par arbejdsomme, inspirerende og stabile privatlejere ind.

Venlig hilsen

Lisbet Lærke.