25-02-2016

En OUTSIDER´s bekendelser

Jeg er stolt af at være dansker.

Jeg ved godt, at det er politisk ukorrekt at sige det, når man er dansk billedkunstner, men nu bliver jeg jo også kaldt for en ”OUTSIDER,” et ord, der bliver brugt lidt nedsættende og marginaliserende om os billedkunstnere, der ikke er kunstakademiuddannede,  betaler moms og skat og derigennem bliver tvunget til at være med til at finansiere de statsstøttede billedkunstnere på den livsvarige ydelse, der egentlig tjener nok til at kunne klare sig selv og har så travlt med at fortælle, hvordan andre skal tænke, føle og leve uden selv at efterleve deres egne idealer.  En meget stor del af dem får statsstøtten for at gøre dét, jeg gør, nemlig tage ud at repræsentere Danmark på internationale censurerede udstillinger, biennaler og museumsudstillinger, men de gør det ikke, de "leverer" ikke varen, for de går ikke gennem censureringerne.

 

I stedet er der er mange af disse danske statsstøttede billedkunstnere, der lige for tiden udtaler, at de er ”flove over at være danskere.” 

 

For det første, så er jeg overrasket over, at de bider i den hånd, der fodrer dem og holder dem i live. For det andet, så er jeg overrasket over, at disse statsstøttede kunstnere ikke sætter større pris på de muligheder, de har, og som vi andre ikke får, og hvor lidt de yder for de skattepenge, de bliver støttet med. De lever i luksus, store prangende atelierer med mulighed for at fremstille store værker til store prestigefyldte udstillinger, mens vi andre, der har været  ramt af oversvømmelser, skæbnens luner, på 2. år må sove på gulvet og affinde os med at skulle leve småt , er tvunget til at skabe miniaturekunstværker på grund af pladsmangel  og betale vores skat og moms for både at kunne finansiere deres overforbrug, og vores egne deltagelser i anerkendende udstillinger i udlandet.  – også tilmed skal finde os i ovenstående tiltale / titel fra deres side.

 

De bruger deres tid på at brokke sig i stedet for at bruge deres muligheder konstruktivt. Hvordan kan disse forkælede mennesker, der bliver offentligt støttet konstant fokusere på alt dét, de ikke har eller får, i stedet for at være taknemmelige for dét, de får og har?

 

Hvorfor bruger de vores hårdt tilkæmpede og hårdt opretholdte ytringsfrihed til at svine andre til, når de som landets mest kreative mennesker kan bruge den til at komme med gode ideer til, hvordan samfundet kan blive bedre?

 

Hvorfor lukker disse kunstnere øjnene for konsekvenserne af dén invasion, vi andre har kunnet se komme gennem snart et helt år?, og hvorfor bakker de ikke op om demokratiet, der forsøger på at opretholde de hårdt tilkæmpede regler og love, der skal være med til at sikre, at folk som de selv kan bevare deres demokratiske rettigheder herunder retten til at udtrykke sig frit kunstnerisk? Hvorfor lukker de øjnene for, at demokratiet kan afskaffes ved hjælp af demokratiets regler og kæpheste, og at den invaderende kultur er i fuld gang med det? Demokratiet bruges til at bekæmpe demokratiet af en undertvingende kultur, der betragter sig selv som superior.

 

Bid for bid bliver de grundlæggende principper i demokratiet, der er opbygget på de kristne værdier, angrebet, sat under pres  og gradvist fortrængt .

 

400 års udvikling af kvinders integritet og rettigheder til at bestemme over deres egen krop og liv, er ved at blive sat over styr henover en vinter. Skal vi virkelig vente og se på, hvad der sker, når vi og vore små piger smider det store vinterovertøj og kryber i de små lette sommerkjoler for at kunne nyde sommeren? Skal vi bare lade stå til og lade en hel generation kommende fødedygtige unge kristne piger blive fysisk og psykisk ødelagt, fordi I synes, at vi andre er uhumane og vil have stoppet dem, der gør det?  Hvorfor synes I, det er OK at gradbøje ægteskabsloven og dermed støtte overgreb på børn, når I støtter og hjælper dem, der får lov til det? For hvis folk, der kommer udefra må gifte sig med børn, vil det efter demokratiets regler kunne bruges til at danne præcedens for andre. De andre 100.000 ugifte unge invaderende mænd mellem 18 og 30 år, der er kommet til landet siden efteråret, som ifølge deres kultur har ret til at tiltvinge sig en kvinde /pige, når de har lyst, vil opfatte det som et grønt lys for at gå ud og tage sig en hvilken som helst lille pige på gaden og gifte sig med hende henne i moskeen, der repræsenterer den indtrængende stat, da stat og religion jo er slået sammen i den invaderende kultur, hvorefter århundreders tilkæmpelse af børns beskyttelse og rettigheder bliver skudt i sænk, da der jo " af menneskerettighedsårsager" umuligt kan gælde andre regler for dem, end for de voksen / barn- par, der var gift, da de kom hertil.

 

Jeg er glad for, at jeg ikke har små piger, der skal vokse op i disse fremtidsudsigter, og jeg er stolt af at være dansker og støtte dén lovgivende forsamling, der forsøger på at stoppe denne invasion og konsekvenserne af den. Den lovgivende demokratiske folkevalgte forsamling, Folketinget, der efter min mening i årevis har tildelt dansk statsborgerskab til folk, der qua deres kultur og religion ikke anerkender demokratiet, herunder denne lovgivende forsamling og dermed heller ikke selv anerkender dét danske statsborgerskab, de har fået tildelt af den lovgivende demokratiske  forsamling og derfor har beholdt deres oprindelige statsborgerskab ved siden af det danske. Efter min mening burde de derfor frit  kunne fratages deres danske statsborgerskab, når de ikke retter ind under de normer og love, der er vedtaget af demokratiet.

 

 Men alt dette er jeg, ”OUTSIDER-kunstneren” og ”opkomlingen” i den danske kunstverden så tilsyneladende den eneste, der kan se og tør stå ved, at jeg kan se det. I forkælede statsstøttede billedkunstnere bruger konstant ”r”- ordet om os andre. I brokker jer over, at I ikke får nok, mer´vil ha´mer´, og at Statens Værksteder for Kunst skulle flyttes fra Gammel Dok i København og til Kronborg  Slot i Helsingør, fordi I ikke gider tage til Helsingør for at arbejde……  Surprise: Dén, der betaler, befaler.  Den danske stat finansierer jer og jeres store atelierer, betaler huslejen for jer, så derfor er det staten, der bestemmer jeres arbejdsvilkår, og hvor I arbejder. Det gælder for jer, ligesom for alle andre.  

 

I opfører jer som en flok forkælede umodne pattebørn, der tænker:  ”Hvad kan jeg få ud af det danske samfund?” I stedet for at tænke: Hvad kan jeg SELV bidrage med? Hvordan kan det danske samfund få gavn af mig?”

 

JEG ER STOLT AF AT VÆRE DANSKER, …. - og af Danmark, også selvom jeg hele tiden bliver "straffet" for at være dansker og for de politiske beslutninger i Danmark, når jeg er i udlandet, og gang på gang på mine selvfinansierede udstillingsture må forsvare et politisk system og en dansk kunstverden , der ikke på nogen måder bakker op om eller støtter mig som billedkunster, m.v.

 

Jeg er træt af, at de fonds- og statsstøttede kunstnere med de ”politisk rigtige holdninger” bliver hørt, mens vi andre, der så alt dette her ske, FØR det skete, ikke bliver hørt.

 

NB: Hvis I ikke gider at arbejde på Kronborg i de store, dejlige, smukke historiske og inspirerende omgivelser deroppe, så vil jeg, der i 2 år nu har haft max. 1 m2 historiefortæller- og billedkunstatelier at arbejde i, godt have de store statsfinansierede atelierer, I har sagt nej til, og være med til at give folk en oplevelse deroppe på flere sprog.

 

 

Med venlig hilsen

Lisbet Lærke / Lisbet Lark, Frederiksberg, København.

Siden 2012:

 3 gange biennaledeltager, 4 andre internationale censurerede udstillinger, 3 rejsende internationale udstillinger og 5 udenlandske / danske museumsudstillinger.

I 2013: Artistically Merit-Award tildelt af The Anglo-Italian Academy of Art.

Fra slut 2015 På freelance tekstforfatterkontrakt i Tyskland til under mit internationale kunstnernavn, Lisbet Lark at skrive om og promovere danske museer, teatre, biografer, historiske bygninger og steder, arkitektur, dansk historie, musik, events, om dansk kultur , danske ferieformer og om danske kulturinstitutioner. Fra primo 2016 skriver jeg nu også om ditto svenske, norske, engelske, italienske, spanske, brasilianske, puertoricanske, franske, australske, amerikanske og hollandske kulturelle seværdigheder.

I 2016 udvalgt til og inkluderet i den amerikanske world-wide distribuerede kunstbogsudgivelse "Current Masters."

........ - Så ka´vi lige droppe dén der internt i Danmark tildelte "OUTSIDER-kunstner"-titel for et øjeblik?