27-04-2012

Farvel Hjørring .... Goddag Tisvildeleje.

Ja, så er kampen fløjtet af i Hjørring / Nordjylland for mit vedkommende, og vi kan ikke nå en 3. halvleg. Jeg forsvinder ligeså stille som jeg kom i 2009. Det var skæbnen, der i sin tid sendte mig til Nordjylland fra Værløse i 2006 og det er også skæbnen, der bringer mig tilbage til Sjælland i 2012.

 

I dag har jeg haft min sidste arbejdsdag i mit arbejdende værksted i Galleri Octopus Art på P. Nørkjærs Plads 20. Jeg har pakket hele mit arbejdende værksted i verdens mindste galleri ned i flyttekasser til Historisk Museum i Hjørring. Mærkelig fornemmelse. Den lille forgyldte broderesaks, som er købt i en syforretning i Hjørring midtby og har en pelikan formet ind i metaldesignet, dén,  jeg har opfundet og klippet verdens allerførste 6- strimlede glanspapirjulehjerte med forskelligt assymmetrisk motiv på for- og bagside med, nemlig mit H. C. Andersen portræt med ham på den ene side og Den Grimme Ælling på den anden side, der blev færdigt i Galleri Octopus Art d. 16/4 2010. Det store staffeli, og det ufærdige 6. cirkusmaleri ”Cirkus F”, jeg har malet på siden 15/12 2009, samt krims-krams skitsen til det.  Et par små lærreder med nogle ufærdige eksperimenterende Vesterhavs-saltvandsmalerier på.  CD- opbevaringsboksene i galleriet til mine 2 CD-musikudgivelser. Et par af mine unikke 6-strimlede julehjerter, ”Svanelunden” og ”Solnedgang ved Vesterhavet”. Rodebunken med skitser. Stolen. Min pinkfarvede værktøjskasse, som jeg har brugt igennem alle 3 år med alle mine tegne -og klipperedskaber i…. Væguret, hvor jeg har malet kvintcirklen ind i skiven. Dagbogs-nodestativet, der også er blevet brugt til at spille på harmonika efter, da jeg spillede udenfor galleriet de første par år, dét nodestativ, der også blev brugt til klapbord, og hvor der er blevet drukket flere hundrede kopper kaffe og te. Elastikkerne til at holde noderne og malerierne fast til henholdsvis nodestativer og staffelier i blæsevejret. Min maleriblomsterkurv med pensler i, der holdt fast på vandbeholderne (urtepotter), så de ikke væltede i blæsevejret, når jeg malede udenfor pavillonen, og fungerede som blomsterdekoration i Galleriet, når jeg ikke var tilstede i det. Mine egne selvkomponerede noder og tekster, som jeg brugte som tapet i den tidligere pølsepavillon, fordi jeg ikke gad at lappe hullerne fra tidligere lejere af stedet. Mit fleksible hjemmelavede arbejdsbord, der havde 2 forskellige størrelser plader og hvor den største af dem havde harmonikaens bas system klæbet på, så jeg kunne øve mig på det, når jeg klippede papirkunst…. –og sidst, men ikke mindst: Alle de sjove skilte, der har været ophængt gennem min tid i Galleri Otcopus Art. Alt sammen får Historisk Museum, som allerede sidste år i oktober i forbindelse med mine musikudgivelser lagde billet ind på effekterne, hvis jeg engang flyttede… Det gør jeg nu… Men det hele hører ligesom til her i byen, hvor de over 400 lokale brugere af galleri Octopus Art stadig bor.

 

 Mange tak, fordi I har fulgt mig og mine kunstneriske aktiviteter gennem 3 år. Fremover vil I kunne møde mig her på siden, i Tisvildeleje eller andre steder i forbindelse med de events jeg skaber kunst / musik / mv. til eller deltager i rundt omkring. Som så ofte før, når noget ikke er til at ryste af, så flytter "nissen" med: Galleri Octopus Art og min virksomhed Octopus Art eksisterer fortsat eksisterer fortsat og flytter med i etaper. Dén side af sagen ordner min galleriejer, Bent Voldby, ligesom han også bliver i Hjørring til vores hjem er solgt.

 

Men meget er sket, siden jeg startede for 3 år siden her på P. Nørkjærs Plads, hvor jeg startede på et absolut "point zero" (på gaden) indenfor alle mine kunstarter samt musik og tekster, d.v.s  uden nogen former for kunstnerisk eller musikalsk uddannelse eller netværk og hvor jeg indtil nu har nået 8 udstillinger i byen, et par stykker i udlandet, 2 kommende censurerede udstillinger i Ungarn med alt hvad jeg laver, 2 musikudgivelser, 4 novelleudgivelser (som net publikationer) og kunstnerisk arbejde i udlandet, mm. Denne udvikling er sket på kun 3 år… Udviklingen væk fra stedet her.

 

Hver ting har sin tid, tror jeg. Man er nødt til at følge med udviklingen, både éns egen, men også familiens og det omgivende samfunds, hvis man skal overleve som menneske og kunstner. Det er tid til at komme videre, komme et andet sted hen og skabe nye minder.

 

Tid til at give slip.

 

Ovre i ”Citater” i menuen vil du kunne se , at mit livsslogan er: ”Se mulighederne frem for begrænsningerne”. Det holder jeg stadig fast i, når jeg om få dage flytter til Tisvildeleje og starter forfra i livet med en bolig på 23 m2 med 4-5 arbejdende værksteder og en teenagedatter, der er syg, og med alt hvad dén situation bringer med sig af udfordringer.

Jeg har altid troet på, at når nogle døre lukker sig, så er der nogle nye, der springer op, men det kræver nogle gange en indsats af én selv. F.eks. at man kan give slip på noget, ofte dét, der begrænser én, for at man kan komme derhen, hvor mulighederne er. Derfor benytter jeg mig af det allerbedste ved at være i det her lille lokale på P. Nørkjærs Plads 20, fremfor at have et stort: Nemlig den ultimative FRIHED til at være, dér hvor jeg har lyst til at være og brug for at være og NÅR jeg har lyst til og brug for det. Friheden til at vælge at rejse eller flytte nu, når det passer mig, og ikke være bundet af en 10 år lang opsigelsesperiode, der så ofte er på de store dyre og mere luksuriøse lejemål. Én forudseenhed og nøjsomhed fra min side, der nu kommer min yngste og syge datter til gode.

 

Om vi to kan holde ud at bo sammen  i vores nye lillebitte hjem i længden, må tiden vise, men altså det er dét, vi har mulighed for at bo i lige nu, indtil vores bolig er solgt her i Hjørring. Vi må i al fald øve os, for når dét er sket, bliver vi ikke 2 men 3, der kommer til at bo i den, da hendes far, min galleriejer så også lige flytter ind... Udover den tidligere nævnte helbredsmæssige problemstilling, så er hun jo ligesom alle andre teenagere inde i en løsrivelsesfase, og skal på ét eller andet tidspunkt ud at leve sit eget liv.

 

Selvom jeg jo ikke ligefrem havde planlagt mit liv og min økonomi efter, at min datter ville hasteudvikle en sygdom, der skal behandles hurtigst muligt 450 km væk, så behøver det ikke at være en katastrofe for min kunstneriske karriere og udvikling, at vi skal flytte. Dét, at jeg giver slip på det fysiske galleri i Hjørring i en periode, før vi slår os ned et andet sted med det, giver mig helt klart nogle andre muligheder og fordele, nemlig den totale FRIHED til at deltage i udstillinger rundt omkring i verden eller resten af Danmark, hvor man har lyst til at have mig eller min kunst / musik på besøg, og det glæder jeg mig til. Galleri Octopus Art flytter med, men måske får jeg smag for det frie liv. For jeg fortsætter med at skabe indenfor alle mine kunstarter, samt musik og tekster også i Tisvildeleje. Jeg skal bare lige op på hesten igen efter den følelse af chock og afmægtighed, man oplever, når éns høje, flotte, smukke, sunde og helt almindeligt udviklede pige pludselige gennemgår en kropsdeformerende udvikling indenfor meget kort tid, og man ikke kan gøre noget for at modvirke det.  Éns børn er det dyrebareste, man har. Men ”hesten” er stillet frem, fodret og sadlet:  Flybilletterne til mit ophold på Kalman Szell slottet er bestilt …. – og jeg er helt sikker på, at når vi kommer hen til juli måned, så er der en 15-årig teenager, der har glædet sig i flere uger til ”den gamle” skal af sted.

Lisbet Lærke.

 

 

17/ 2012: Opfølgningskommentar:

 Meget er sket siden dette blogindlæg blev skrevet: F.eks, så ville Historisk Museum i Hjørring alligevel ikke have mit arbejdende værksted og kunst fra verdens mindste kombinerede galleri og atelier, P. Nørkjærs Plads 20 i Hjørring, hvor jeg har haft over 18500 besøgende gennem 2 1/2 år, fordi det ikke har "arkiveringsmæssig, kunstnerisk og historisk værdi"..... Nice, så kunne de jo bare lade være med at bede om det, så var de blevet fri!...

1/8 2012: Opfølgningskommentar:

Glimrende medium, dette her: Nu er mit 6-strimlede julehjertekunststykke, "Svanelunden" fra 2009, et af de allerførste 6-strimlede julehjerter, jeg har skabt, på vej ned til Tyrkiets allerførste papirkunstmuseum, Izmir Paper and Bookarts Museum, ledet af den tysk / tyrkiske papirkunstner Nedim Sönmez, der har bedt om at få noget af min avancerede papirkunst ned til museets permanente udstilling. Helst et af mine 6-strimlede julehjerter.  Papirkunstmuseet i Tyrkiet åbner i oktober 2012.Cool