29-09-2014

Om at miste / about loss.

(Den danske verson ligger nedenunder den engelske)

 

You know it might help to cry, but what if your bucket with tears has been emtied, because you besides having lost everything material dued to nature disaster for other reasons which you don´t know also have lost several of your family members in a very short term? And at the same time you feel that other people are not nice to you? How do you get back your energy when you feel totally drained? Do you know your own quick miracle cure?

 

It´s easy to say that time will heal you. That might work great at one loss at a time. But in real life people live with broken realtionships and sometimes the losses enterfere in each other.

 

Unfortunately this has happened to me this year. I´ve lost 4 family members, 2 young and 2 old ones in some way or another this year. It feels meaningless.

 

No matter how you lose a family member it´s not possible to send other people through the pain which appear, you can´t delegate it out to anybody you know. Only you can go through that pain, that appear ´cause you still feel love, - a love which has no place to live...- and because you were not allowed to say "goodbye" and in that way end the relationship in a proper way.

 

Right now I´m really happy that the Woven Heart Art Museum is ready for opening Oct 12th, leaving me some time to heal via my own miracle cure:

 

To think of something new:

 

Inventing and developing new painting tecniques and skills in a portrait which  I draw the sketches for i Paris this summer.

 

- and that portrait has nothing to do with my loss or my trip to Paris in other ways.  It will live it´s own life in the future, when I´ve finished it.

 

Everything I´ve taught myself has grown out of a personal crisis including my artistically skills.

 

Best regards Lisbet Lark

 

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

 

Dansk udgave af bloggen "Om at miste" skrevet den 29/9 2014

 

Du ved, det kan måske hjælpe at græde, men hvad så, hvis spanden med tårer er brugt op, fordi man udover at man p.gr.a naturkatastrofe har mistet stort set alt materielt også af andre årsger, som man ikke kender, har mistet adskillige af sine familiemedlemmer indenfor meget kort tid?  - og du samtidigt mærker, at andre mennesker ikke er særligt søde overfor dig? Hvordan genfinder man energien, når man føler sig totalt drænet? Kender du din egen hurtige mirakel kur?

 

Det er nemt at sige, at tiden læger alle sår. Det virker måske også fint, når det er ét tab ad gangen. Men virkelighedens verden er, at mange mennesker lever med brudte familie-relationer og nogle gange griber tabene ind i hinanden. Det har de desværre gjort for mig i år. Jeg har mistet 4 nære familiemedlemmer i år. 2 unge og 2 ældre på den ene eller på den anden måde. Det føles meningsløst.

 

Uanset, hvordan  man mister et familiemedlem, så er det ikke muligt at sende andre mennesker gennem den smerte, der opstår. Det kan ikke uddelegeres til nogen du kender - der er kun dig til at gå gennem denne smerte, der opstår, fordi du stadig har en kærlighed, - en kærlighed, som ikke noget sted at bo.... - og fordi du ikke fik lov til at sige "farvel" og dermed afslutte relationen på en ordentlig måde.

 

Jeg virkelig lykkelig over, at Julehjertemuseet er færdigt i god tid til åbningen d. 12. Oktober. Det giver mig tid lige nu til at hele op ved hjælp af min egen mirakelkur:

 

At kaste mig over et nyt medie, - at opfinde og udvikle nye maleriteknikker i et stor portræt som jeg lavede skitserne til i Paris i sommer.

 

-og dét portræt har ikke noget at gøre med mine personlige tab eller Paris på andre måder. Det får sit eget liv i fremtiden, når det engang bliver færdigt.

 

Alt, hvad jeg har lært mig selv, er vokset ud af personlige kriser, inklusive mine kunstneriske færdigheder.

 

 Venlig hilsen

Lisbet Lærke.