06-11-2013

Tilgivelse * Forgiveness

(Den danske version af bloggen ligger som sædvanligt nedenunder den engelske)

 

English version:

 

"Don´t look back in anger,

Don´t look at the future with anxiety,

Look at your life.

Live it.

Love it.

Now.

Before it´s too late."

 

Lisbet Lark, November 2013.

 

Too many people  are wasting their lives on being angry and bitter about things that can´t be changed. Something others have forgotten to do, done against them or their forefathers, insults, humiliations, anger about destiny a.s.o., a.s.o.

 

The kind of anger that eats you soul.

Life is too short for that.

 

There´s always a reason why people act like they do towards you and very often you don´t find the reason until it´s too late.

I myself am born into an atheistic family, but by incident I once happened to talk to a clergy about my life until then. If anybody did, I had gone in the school of life, and I thought he could teach me something about foregiveness. When I shortly had told him about my life course, a story that would leave the world totally without tongues if it was published, he said to me: 

 

"Only Gods can forgive and you are only a human being. So everthing is OK, as long as you havn´t done anything yourself you need to forgive yourself for afterwards, ´cause that kind of forgiveness is the hardest and most difficult of them all."

 

"How can I ude that remark" I thought. "How can I create my own life philosophy from it and realize it into a behavior that fits me?"

 

Weeeell, it took me 20 years to figure that out.

 

As a young woman I could collect anger over time, which then was released in a heavy energi discharge, kind of "ketchup-effect", often let lose in very inproper situations. Through the last 20 years I´ve taught myself to handle that side of my personality: I don´t hide my anger for weeks or months any more as other nice girls who where brought up to be polite and self-effacing. Nowadays, when I get angry there are " cash settlement by till 1" ASAP, after which the air has been cleaned.

 

Too many people are afraid of the future, of becoming old and soem are even concerned about their next.

 

 The consequenses of uncertainity.

 

Why?

Why be concerned about your life as an old person, when you´ve lots of chalenges in your life right now?  Anyway, who says you´ll become old? You might be hit by a drink driver tomorrow and would it be a shame if you had watsed all you life being concerned about the future, instead of living it? Anyway who says you´ll wake up tomorrow? You can´t take that for granted.   You can plan your life all you want, but when it comes to the point it´s your destiny, world development, nature, your genes, your psyche, midborn abilities and NOT your will, social extraction and level of education, that determines the life you get in the future.

 

-and now I think it´s time for this weeks´s cultural input from the outside. A song with the beautiful and immortal Doris Day, which my where played a lot in my poor childhood home. Please, notice the lyrics: 

 

http://www.youtube.com/watch?v=hqwIifgs7KU

 

Best wishes

Lisbet Lark.

 

 

 

 

 

 

-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0

 

Dansk version af bloggen d. 6/11 2013 "Tilgivelse * Forgiveness"

 

"Se dig ikke tilbage med vrede.

se ikke fremad med angst.

Se Livet.

Lev det.

Elsk det.

Nu.

Før det er for sent."

 

Lisbet Lærke 2013.

 

Alt for mange mennesker spilder deres liv på at gå og være vrede og bitre over ting, der ikke kan ændres. Noget, andre har glemt at gøre, gjort i mod dem eller deres forfædre, krænkelser, ydmygelser, vrede over skæbnen, o.s.v., o.s.v.

 

Den vrede, der æder sjælen.

Det er livet sgu´for kort til.

 

 

Der er altid en grund til at folk handler overfor én som de gør, og ofte finder man først ud af den for sent.

 

Selv er jeg født ind i en ateistisk familie, men engang kom jeg ved et tilfælde til at tale med en præst om mit livsforløb indtil da. Jeg mente, han måtte kunne lære mig noget om tilgivelse, for jeg har om nogen gået i livets skole. Da jeg i al kortfattethed havde fortalt ham om mit liv, en historie, der ville efterlade verden totalt mundlam, hvis jeg fortalte den til andre, sagde præsten til mig:

 

"Kun Guder kan tilgive, og du er kun et menneske. Så alt er OK, så længe, du ikke selv har gjort noget, du har behov for at tilgive dig selv for bagefter, for den tilgivelse er den sværeste af dem alle."

 

"Hvad kan jeg så bruge dét til? " tænkte jeg. "Hvordan kan jeg skabe min egen livsfilosofi ud fra dén bemærkning og omsætte den til en opførsel, der passer til mig?"

 

Det tog mig så 20 år.

 

Som ung kunne jeg gå og samle vrede sammen, som så blev udløst i en slags kraftig energiudladning, en "ketchup-effekt" ofte i upassende situationer. Gennem de sidst 20 år, har jeg lært mig selv at styre den side af min personlighed. Jeg går ikke længere og gemmer på vreden, som andre pæne piger, der har gået i flinkeskolen, gør. Når jeg bliver vred, er der  "kontant afregning ved kasse 1" ved førstkommende passende lejlighed, hvorefter luften er renset,  og det giver mig en ro i mit liv, som jeg ikke havde før.

 

Alt for mange går og er angste for fremtiden og for deres alderdom og nogle er endda bekymrede for deres næste liv.

 

Uvishedens konsekvenser.

 

Hvorfor dét?

 

Hvorfor bekymre sig om alderdommen, når man har masser af udfordringer i livet, som det er nu?  Hvem siger, at man bliver gammel? Det kan jo være at man bliver ramt af en spritbilist i morgen, også ville det da være ærgerligt, hvis man havde spildt sit liv på at bekymre sig om éns alderdom, ik? Hvem siger i det hele taget at man vågner op i morgen tidlig? Man planlægger og planlægger, men når alt kommer til alt er det skæbnen, verdensudviklingen, naturen, éns gener, psyke og evner til at løse problemer og ikke éns vilje, social herkomst og uddannelsesniveau, der bestemmer hvilket liv, man får i fremtiden.

 

-også er det vist blevet tid til denne uges kulturelle input udefra, nemlig en sang med den smukke og udødelige Doris Day, der blev spillet meget i mit fattige barndomshjem. Læg mærke til teksten:

 

http://www.youtube.com/watch?v=hqwIifgs7KU

 

Venlig hilsen

Lisbet Lærke.