10-02-2012

Nutidens hippier...

"Jantelovens 10 bud:

  1. Du skal ikke tro, du er noget. Kan ikke li'  
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.Kan ikke li'
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.Kan ikke li'
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.Kan ikke li'
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.Kan ikke li'
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.Kan ikke li'
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.Kan ikke li'
  8. Du skal ikke le ad os.Kan ikke li'
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.Kan ikke li'
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget."Kan ikke li'

af Aksel Sandemose fra bogen: "En flygtning kommer til byen". Det 11 bud fra bogen, der er knapt så kendt, men dobbelt så prakseret som de 10 andre til sammen lyder

"11. Du tror måske, at jeg ikke ved noget om dig..."Kan ikke li'Kan ikke li'

 -o-

Kan du huske Hippie-70´erne?... Jeg gik i Folkeskolen i Hippie-70´erne .... Årtiet, hvor ingen voksne gad at tage et ansvar, hvor alle ville nyde, men ingen gad yde noget. Årtiet, hvor arbejdet i en gruppe i dén grad søgte hen til de få, der satte sig et mål her i tilværelsen, mens de andre i gruppen sad med fødderne oppe, festede, røg cigaretter, sagde "Så slap dog a´" til én og hånligt ventede på at man fik knoklet igennem, så de kunne få en god karakter, ros og prestige for det "Fælles" arbejde..... Årtiet, hvor Janteloven var fremherskende, og det var samtidigt årtiet med den værste depression og krise i Danmarkshistorien...

-0-

Janteloven lever stadig som et fortidslevn, og den er efter min mening den største forhindring i et kriseramt samfund for at komme ud af krisen, idet den bruges aktivt til at holde de personer nede, der skiller sig ud fra mængden og skaber vækst i gruppen, vækst i samfundet...

Det er ingen hemmelighed, at jeg selv mærker Janteloven i alle afskygninger, hvor jeg færdes i Danmark, dels som tvangsforflyttet til Nordjylland fra København, hvor jeg har boet i de første 40 år af mit liv, dels som selvlært skabende kunstner i den danske kunstverden såvel indenfor musik, forfatterskab, billedkunst, installationskunst, papirkunst som design... og med hensyn til gruppearbejdet har normerne såmænd heller ikke ændret sig væsentligt på de 40 år, der gået siden ....

Det er ikke , fordi jeg ikke bryder mig om gruppearbejde i dag, jeg gider bare ikke at lade mig udnytte af de andre gruppemedlemmer, og forventer derfor en vis indsats fra deres side også... Er det så urimeligt at stille dét krav? .... Ja, det er det tilsyneladende ... men kun i Danmark..

-o-

... - og lige her er det så, at Nordjylland / Danmark med jævne mellemrum bliver for lille til mig....

Med andre ord, jeg søger derhen, hvor folk gider at yde den samme professionelle indsats som jeg selv for at få et fælles kunstnerisk projekt til at lykkes, og vil jeg være sikker på dét, skal jeg ofte udenfor Nordjylland og ofte også udenfor landets grænser...

Derhen, hvor det er iorden, accepteret og eftertragtet at være født med sine skabende kunstneriske evner, at have mange af dem på én gang, og at kunne begå sig rent fagligt på lige fod med de kunstakademiuddannede, forfatterskoleuddannede og konservatorieuddannede, og hvor man ikke bliver diskrimineret, fordi man er født med mange evner, og derfor kun kan have en lille produktion indenfor hver kunstart... Vi har jo allesammen kun 24 timer til rådighed i døgnet...

-o-

Så når nutidens danske hippie-gruppe mentalitet overmander dig, husk at:

1: Hvis ingen yder noget i gruppen, så sker der heller ingen vækst i gruppen...

2: Hvis du ikke SELV yder en aktiv indsats i en gruppe, du er med i idag, så kan du ikke stole på at de, der knokler igennem i  gruppen vil  indgå et samarbejde med dig i morgen.....

...... For vi er da heldigvis nogle, der har lært noget af 70´erne....

 

V.h.

Lisbet Lærke...

 

 English version: This BLOG in Danish is about the typically Danish mentality, the "Who - do- you- think-you are-law", that doesn´t exist outside Denmark....

Best regards Lisbet Lark.